Foto: Zlatko Kostic · Se hele galleriet fra London ›
Second hand, designertøj, delikatesser og svingende shopping på Electric Avenue. Tgt.dk på de mest interessante markeder i London.
Camden Market – punk og retromøbler i London
Goth girls, club kids, street people og gamle punkere der bærer deres hanekam med værdighed. Siden 1975 har Camden Market hver dag lokket tusindvis af stilbevidste mennesker til, og hele Camden Town har udviklet sig til et inferno af boder og handlende. Foruden second hand-tøj og designere på vej frem, kan man også købe kunst, smykker, møbler og nipsting til lejligheden. Kun oplevelsen ved at være der, er ubetalelig.Borough Market – Londons ældste marked
Gamle kræmmere, unge gourmander og helt almindelige mennesker der bare er glade for mad. Den engelske maddarling, Jamie Oliver, har medvirket til, at Borough Market i disse år oplever fornyet popularitet - det er nemlig her, han ofte handler ind i sine madprogrammer. Her er olivenolier, øl, pølser, pesto, kager og - ikke mindst - mulighed for at smage på det hele. Borough Market kan dateres helt tilbage til middelalderen og er Londons ældste marked. Det ligger tæt ved London Bridge og for foden af en smuk gammel kirke.Brixton Market – Londons Electric Avenue
Brixton er hjemsted for en stor del af Londons jamaicanske, britisk-afrikanske og caribiske indbyggere, og lyden af reggae og ska - den mere opstemte, hvide fortolkning af reggaemusikken - høres overalt Brixton Market breder sig over flere gader og overdækkede områder – deriblandt den berømte Electric Avenue som i 1880’erne blev det første elektrificerede shoppingområde i London.
Her handles der med tøj, køkkengrej, møbler, musik og masser af eksotisk frugt og grønt i et af metropolens mest pulserende områder
Portobello Road Market – unge London-designere
I den nordlige ende af gademarkedet kan man være heldig at erhverve sig kreationer fra helt unge talentfulde designere, der endnu ikke er udklækket fra Saint Martins College of Art and Design.
Fredag og lørdag er det store shoppingdag med second hand, unikatøj og antikke møbler i læssevis. Til hverdag sælges mest frugt og grønt. Det flere hundrede år gamle Portobello Road Market ligger i mondæne Notting Hill med de smukke huse og tårnhøje ejendomspriser.
Camden Passage Market – Antikviteter på lokalt London-marked
Genbrugstøj, antikvariske bøger, vintage og ikke mindst antikke møbler. Camden Passage Market er et lille og afslappet, lokalt London-marked, der især appellerer til samlere. Forretningsindehaverne er eksperter på hver deres felt – smykker, møbler, lamper, ure – og nogen ved alt om en særlig stilperiode, for eksempel det tidlige 1900-tals Art Nouveau og Art Deco.Alle felter skal udfyldes, men din emailadresse vises ikke på sitet
Mest læste lige nu
Alle vores webguides A-Å
Få vores forslag til dit næste rejsemål
Vælg hvornår vil du rejse
Vælg hvad du vil opleve
Vælg hvor langt du vil rejse
Vælg hvor varmt der skal være
Turen går til-bøgerne
Sousse og Monastir
Rig på arabisk historie og lækre, hvide strande
Se guiden til Sousse og Monastir ›








Har du gode fif til steder at shoppe i London?
Anbefal andre butikker eller markeder i London
2 kommentarer
Af kat, københavn
5. maj 2009, kl. 22:29 · Anmeld som upassende Skal man endelig i Primark skal man hvertfald gøre det meget tidligt på dagen, hvertfald hvis man skal prøve. Hvis man kender sine størrelser, og har ikke noget imod rigtig mange mennesker, så kan man ta derind når som helst.
Her er ellers lidt af de gode steder:
Vintage:
Beyond Retro ved Carnaby St
Rokit - en sidegade til Neal St i Covent Garden
Ellers er der også mange fede vintage butikker i Notting Hill området
High Street (dvs. Oxford St/Regent St):
TopShop
Uniqlo
American Apparel
Urban Outfitters
Design:
Marc Jacobs - Mount St i Mayfair (der ligger også en Marc by Marc Jacobs lige rundt om hjørnet, som er lidt billigere. Dog kan man finde fede t-shirts til 10-20pund i MJ butikken)
Af Anonym, ??rhus
7. april 2009, kl. 18:41 · Anmeld som upassende Det dummeste man kan gøre er da at tage Primark ved Marble Arch. Man skal vælge sine krige med omhu, og den kamp er ikke værd at kæmpe. Alt for mange turister, alt for rodet og uoverskueligt. Er man smart klarer man det hele i fred og ro, i en af de primark butikker der er ude på de lokale highroads.