Café Gerbeaud – kagekongen i Budapests centrum

143 år gammelt kagehus, godt udrustet med marmorborde, tunge, dramatiske lysekroner og metervis af konditorlækkerbiskener, der stilles på display i funklende montre. Hvis der kun er plads til én kage, så prøv specialiteten, en Gerbeaud. Den består af nøddeguf, rom, abrikosmarmelade og godt med chokoladecreme på toppen af kagebjerget. En helt igennem udsøgt fornøjelse.

Ruszwurm – den gamle kagemand på Budapests borghøj

Budapests ældste café og kagehus med hjemmelavede tyroler-strudler foret med æble, kirsebærsyltetøj og hytteost samt Linz style-tærter og is. Siden 1827 har stedet med de flotte, høje paneler i kirsebærtræ og de smukke barokmøbler vundet ry som et af Centraleuropas mundgodtmekkaer. Så fremragende, at de søde tænders overdommere i nabokagebyen Wien havde for vane at sende kurerer hele vejen til borghøjen i Budapest.

Café Muvész – kagekunst på kunstnercafé

Tæt beliggende ved Statsoperaen i Budapests summende teaterkvarter og med den ungarske komponist Franz Liszts bestemte blik rettet mod sig. Også indenfor på Café Muvész vrimler det med teaterfolk og musikere, der udgør en stor del af stampublikummet på den gamle kunstnercafé. Mere end 100 år efter sin åbning ligner Café Muvész sig selv – også kagernes ry er uplettet.

Café Hauer – bryllupskager og cremesnitter i Budapest

Klassisk fin de siècle-café – det vil sige en café fra den gyldne fredsperiode før Første Verdenskrig. Dengang, hvor man byggede smukke bygninger og lave forfinede ting. Også her på Hauer, hvor gennemført smukt interiør går hånd i hånd med rodfæstet kage- og kaffetradition. Foruden den cremeholdige specialitet Hauer krémes, der er stedets mindeværdige visitkort, laver Hauer også en rigtig god tiramisu.

New York Café – verdens smukkeste café

Snoede marmorsøjler, svævende balkoner, loftudskæringer, som man strækker hals efter og gulve så spejlblanke, at de er til at frisere sig i. Cafeernes café her i Budapest – "verdens smukkeste", som den blev kaldt ved indvielsen i 1894 – har måske ikke længere den samme tiltrækningskraft på kunstnere, som den havde tidligere. For eksempel som dengang, da den berømte ungarske forfatter og dramatiker Ferenc Molnár smed nøglen til stedet i Donau-floden, så yndlingscafeen kunne holde åbent i døgndrift. Sjovt nok flygtede Molnár senere til netop New York for at undgå Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser. Cafeen forblev i Budapest – og smukkere kaffebord findes ikke.