Ruten passerer Fyn to steder: Dels et smut sydpå fra Langeland og Tåsinge videre forbi Svendborg og Faaborg, og dels en længere snørklet tur mellem Nyborg og Middelfart.

Mange ikke-fynboer taler med andagt i stemmen om fynsk idyl, og det er synd. For på den ene side er der sket alt for meget på Fyn til, at man i dag kan kalde øen idyllisk – der er beton og store veje ligesom så mange andre steder. Og dog på den anden side: Der er så mange dejlige steder, at hvis man ikke skruer forventningerne alt for højt op, er der også meget at køre efter i denne del af Danmark.

Et hav af herregårde
En af de smukkeste strækninger på Margueritruten overhovedet kommer, så snart man har forladt Middelfart: Turen ned gennem Gamborg og over Svinø er dejlig på alle årstider. Men det samme kan man sige om egnen ovre omkring Kerteminde – specielt stykket fra Kerteminde og ud forbi Ladbyskibet. Også egnen vest for Faaborg er værd at køre efter.

Der er et hav af herregårde på Fyn. Til gengæld er der ikke ret mange i Sønderjylland. Hvordan kan det nu hænge ammen? Jo, for omkring 500 år siden købte kongen adelen ud af Sønderjylland og gjorde det til et hertugdømme. Og hvad gjorde adelen så? De tog deres penge og sejlede til Fyn, hvor de opførte den ene smukke herregård ved siden af den anden.

God zoo i Odense
Desværre er det ikke ret mange af herregårdene, man kan komme ind at se, men Egeskov er undtagelsen, der bekræfter reglen. Og der er virkelig noget at se – både indenfor på slottet, i parken og på museet med fly og biler.

Odense byder på en god zoologisk have og landets bedste jernbanemuseum. H.C. Andersens hus, derimod, er en steril affære, og det samme gælder de forskellige minder over komponisten Carl Nielsen. Står der kultur på programmet, er Brandts Klædefabrik en langt bedre idé.