
Sund og sikker
Vinterferie sydpå: Sådan undgår du dårlig mave

Det er slemt at få ferien ødelagt af et maveonde. Vi guider dig til de bedste sundhedstips. Foto: Geir Olav Lyngfjell
Det er surt at tilbringe den dyrebare charterferie på toilettet. Her er ekspertens råd til, hvordan man slipper for maveproblemer.
Vinterferien er sæson for rejser til de lune himmelstrøg, hvor der er varmt badevand og kølige drinks, men også risiko for en maveforgiftning, der kan få dig til at bruge mere tid på toilettet end ved poolen.
Jo længere mod syd du rejser eller jo mere eksotisk feriemålet er, desto større er risikoen for at rende ind i en omgang maveonde på ferien. Så enkelt kan det siges, hvis man spørger seniorforsker ved epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut, Steen Ethelberg.
”Jo mere tropisk, ens rejsemål er, jo mere skal man passe på maveinfektioner. Hvis man bliver i EU, så stiger risikoen, jo længere sydpå man rejser.”
Sidste år blev hele 7.000 danskere indlagt i udlandet og mere end hver sjette med diarré.
LÆS OGSÅ: Drik dig fra diarréen på vinterens solferie
Her skal du især være på vagt
I Europa er det især de meget populære feriedestinationer som Grækenland og Spanien. der sender folk hjem med et knap så delikat ferieminde i bagagen. Det er dog på en række af danskernes andre populære rejsemål, Tyrkiet, Egypten og Thailand, at man som oftest rammes af diarré og andre former for maveproblemer. Disse tre lande står således for omkring 70 procent af alle sygdomstilfældene.
”Men det er nu lige så meget fordi, det er destinationer, som mange rejser til, så man hører oftere om problemer fra de steder. Mit indtryk er, at man nok er mere udsat i Vietnam end i Thailand, fordi man bor under mere ordnede forhold i Thailand og i højere grad får mad, der er tilpasset vestlige maver,” siger Steen Ethelberg, der mindes, at den dårlige mave var en uundgåelig følgesvend, da han i sin ungdom selv rejste rundt med rygsæk i Sydøstasien.
”Det var jo bare et vilkår og noget, du snakkede med de andre rejsende om. Men det er jo lidt noget andet, hvis man kun har en kort ferie med et stramt program,” siger han.
LÆS OGSÅ: Tag til Thailand uden jetlag
Pas på vandet
Vil man slippe gennem ferien med maven i god behold, er der én væsentlig tommelfingerregel at holde fast i. Pas på vandet! Både i form af postevand fra hanen og i form af isterninger. Køb i stedet vand på flasker.
Desuden bør man se sig ekstra godt for, når man vælger, hvor måltiderne skal indtages.
”Hvis man vil være meget forsigtig, så spis steder, som er meget vestlige, fine og dyre, og vær forsigtig med mad fra gadekøkkener. Men så mister man naturligvis også lidt af det sjove, hvis man godt kan lide at spise mad med et lidt mere lokalt præg. I gadekøkkenerne kan man sørge for at vælge ting, som bliver gennemvarmede, og som ikke har været lunkne eller stået i solen længe. Og sørg for, at frisk frugt og grønt bliver skyllet og skrællet,” råder Steen Ethelberg.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du huske det blå sygesikringskort
Frugt er godt
Er uheldet ude, skal man ikke lade sig slå ud, for almindeligvis går det ret hurtigt over, ikke mindst hvis man sørger for at få rigeligt med væske. På den måde bliver kroppen ikke dehydreret, samtidig med at maven får lidt at arbejde med.
”Spis skånsomt. Bananer er altid godt, men ellers skal man bare mærke efter, hvad man har lyst til og kan tåle, for det er forskelligt fra person til person, når man har kvalme og ikke kan være i nærheden af mad. Men generelt er frugt blidt og gør ingen skade,” forklarer Steen Ethelberg.
LÆS OGSÅ: 7 tips til god søvn på flyet
Hvad mener du?
Vi vil gerne høre, hvad du synes. Har du et godt tip til at undgå sygdom på rejsen? Fortæl om det i kommentarsektionen herunder.
Storbyer vi elsker
Se aktuelle webguides ›Få vores forslag til dit næste rejsemål
Vælg hvornår vil du rejse
Vælg hvad du vil opleve
Vælg hvor langt du vil rejse
Vælg hvor varmt der skal være
Alle vores webguides A-Å
AgadirSe guiden ›
AlanyaSe guiden ›
AlgarveSe guiden ›
AlsaceSe guiden ›
AmsterdamSe guiden ›
AndalusienSe guiden ›
ArgentinaSe guiden ›
AthenSe guiden ›
AustralienSe guiden ›
AzorerneSe guiden ›
BaliSe guiden ›
BarcelonaSe guiden ›
BeijingSe guiden ›
BelgienSe guiden ›
BerlinSe guiden ›
BrasilienSe guiden ›
BruxellesSe guiden ›
BudapestSe guiden ›
BulgarienSe guiden ›
CairnsSe guiden ›
CalifornienSe guiden ›
CanadaSe guiden ›
ChileSe guiden ›
ChíosSe guiden ›
Costa BlancaSe guiden ›
Costa BravaSe guiden ›
CubaSe guiden ›
CypernSe guiden ›
Dom. RepublikSe guiden ›
EgyptenSe guiden ›
England og WalesSe guiden ›
FinlandSe guiden ›
FirenzeSe guiden ›
FloridaSe guiden ›
Fyn og ØhavetSe guiden ›
GoaSe guiden ›
Gran CanariaSe guiden ›
GrækenlandSe guiden ›
GrønlandSe guiden ›
GuatemalaSe guiden ›
HamborgSe guiden ›
HammametSe guiden ›
HarzenSe guiden ›
HollandSe guiden ›
HurghadaSe guiden ›
IndienSe guiden ›
IrlandSe guiden ›
Isla MargaritaSe guiden ›
IslandSe guiden ›
IstanbulSe guiden ›
IstrienSe guiden ›
JapanSe guiden ›
JordanSe guiden ›
KenyaSe guiden ›
KinaSe guiden ›
Ko SamuiSe guiden ›
KorsikaSe guiden ›
KrabiSe guiden ›
KretaSe guiden ›
KykladerneSe guiden ›
KøbenhavnSe guiden ›
LissabonSe guiden ›
LjubljanaSe guiden ›
LondonSe guiden ›
MadeiraSe guiden ›
MadridSe guiden ›
MallorcaSe guiden ›
MalmøSe guiden ›
MaltaSe guiden ›
MarmarisSe guiden ›
MauritiusSe guiden ›
MontenegroSe guiden ›
Møn og Lolland-FalsterSe guiden ›
New YorkSe guiden ›
New ZealandSe guiden ›
NorditalienSe guiden ›
NordjyllandSe guiden ›
NordsjællandSe guiden ›
NordspanienSe guiden ›
NordtysklandSe guiden ›
NorgeSe guiden ›
Normandiet og BretagneSe guiden ›
OdenseSe guiden ›
OsloSe guiden ›
ParisSe guiden ›
PhuketSe guiden ›
PolenSe guiden ›
PortugalSe guiden ›
PragSe guiden ›
ReykjavíkSe guiden ›
Rhodos og KosSe guiden ›
RomSe guiden ›
RuslandSe guiden ›
SamosSe guiden ›
San FranciscoSe guiden ›
Sankt PetersborgSe guiden ›
SchweizSe guiden ›
SeychellerneSe guiden ›
Sharm el-SheikhSe guiden ›
SkotlandSe guiden ›
SortehavetSe guiden ›
Sousse og MonastirSe guiden ›
SpanienSe guiden ›
StockholmSe guiden ›
SydafrikaSe guiden ›
SydenglandSe guiden ›
SydfrankrigSe guiden ›
SyditalienSe guiden ›
SydneySe guiden ›
SydsverigeSe guiden ›
SydthailandSe guiden ›
SydtysklandSe guiden ›
SyrienSe guiden ›
TanzaniaSe guiden ›
TenerifeSe guiden ›
ThailandSe guiden ›
ToscanaSe guiden ›
TyrkietSe guiden ›
USASe guiden ›
UngarnSe guiden ›
VenedigSe guiden ›
VestnorgeSe guiden ›
VietnamSe guiden ›
WienSe guiden ›
ÅrhusSe guiden ›
ØstjyllandSe guiden ›
ØstrigSe guiden ›
Turen går til-bøgerne
Sousse og Monastir
Rig på arabisk historie og lækre, hvide strande
Se guiden til Sousse og Monastir ›
Hvorhen/Hvornår
Galleri
Kort
















Har du gode råd og tips, du vil dele med andre?
Kommentér artiklen "Vinterferie sydpå: Sådan undgår du dårlig mave"
16 kommentarer
Af SimonSaito, Los Angles
10. februar 2010, kl. 01:52 · Anmeld som upassende Det billede er fra Venice, Californien (Los Angeles). Langt fra et af de steder man behoever at frygte for maven.
Af Kirsten, Odense
9. februar 2010, kl. 22:26 · Anmeld som upassende "Boil it, cook it, peel it or forget it" er råd der er undersøgt og har vist sig at virke.
Af kkk, Varde
9. februar 2010, kl. 17:51 · Anmeld som upassende Var i tyrkiet for nogen år siden og spiste på en resturant med mange hvad jeg ville tro tyrker sidde inde men gal en dårlige mave jeg fik og lå oppe på værelset de sidste 4 dage af min 7 dags ferie.
Af Kasper, KBH
9. februar 2010, kl. 14:29 · Anmeld som upassende Hvis man er hygiejnehysterisk hjemmefra og ikke tåler bakterier i sit køkken, så bliver man med statsgaranti syg i udlandet. Jeg er, 7-9-13, fortsat ikke blevet syg og har endda været i Indien, Mexico, Panama, Vietnam, Nepal og en lang række andre knapt så civiliserede lande. Mit fif er: Sørg for at drikke alkohol og hold jer fra salat.
Af Edel, København
9. februar 2010, kl. 14:06 · Anmeld som upassende Første gang jeg var i Egypten (for 8 år siden) fik jeg kanon dårlig mave og det tog mig 3 måneder at komme på højkant. Min læge anbefalede mig drikkevaccinen Dukoral (mod kolera men den dækker et bredt område af bakterier). Efterfølgende har jeg rejst meget i Egypten og aldrig haft problemer med maven. Men selvfølgelig skal man stadig passe på med vandet og hvad man spiser og hvor.
Af Per Hansen, Roskilde
9. februar 2010, kl. 13:52 · Anmeld som upassende Det er ikke nødvendigt at rejse til fjerne destinationer for at blive forgiftet.
Sidste sommer (2009) var jeg på campingferie i sydeuropa. En dag spiste jeg dagens ret på en velbesøgt restaurent i den lille by Florence, tæt på Toulouse i det sydlige Frankrig. Inden for en time var jeg ramt af en madforgiftning der varede 14 dage, - i telt i, - i 30°C.
Min konklusion er at man skal holde sig fra dagens ret.
Den er sansynligvis fremstillet meget tidligere og ier kke holdt varm eller kold, men lunken, - når maden er 20 - 30°C udvikler alle bakterier sig hurtigst, også de streptokokker der ødelagde min ferie.
Det gør ingen forskel at maden er blevet opvarmet efter den har tilbragt for lang tid i det farlige temperatur interval, - de gifte bakterien har udviklet bliver ikke ødelagt ved opvarmning og går straks igang med at ødelægge mave- og tarm slimhinden når man har spist den inficerede mad.
God ferie
Af Marnie, Ribe
9. februar 2010, kl. 11:11 · Anmeld som upassende Absolut Fernet Branca fordi den sorterer under mavemedicin, og virker, den er ikke en nydelsesdrik som sådan, men den renser systemet effektivt.
Tranebær i bær eller saft er godt for blæren, fordi det renser urinvejen, iøvrigt løbende gennem livet.
Cola er også godt, men har nok ikke helt den samme virkning.
Syden og østen er kendt for sine dygtige medicinere, så går det galt så er der som regel hjælp at hente.
Pas på med skaldyr, der ikke bliver tilberedt med det samme, det kan ihvertfald ødelægge ferien, og som en gentagelse, altid væske på flasker. Marnie.
Af Chris, Kbh
9. februar 2010, kl. 10:00 · Anmeld som upassende Nej Nej, spis for gudsskyld ikke de "vestlige " steder. De lokale ved ofte ikke hvordan man håndterer vestligt mad (salat osv.) og så er der den notoriske buffet mad som altid er garanti for dårlig mave.
Frisklavet gadekøkken mad er klart at foretrække!
Det vigtigeste råd er dog at vaske hænder, vaske hænder, vaske hænder!
Af Tom, Tønder
9. februar 2010, kl. 08:00 · Anmeld som upassende Efter at have boet 2 år i grækenland, vil jeg tilføje en detalje.
Flaskevand er fint, men når det er varmt har folk en dårlig vane med at drikke det alt for koldt og hurtigt, og uanset om det er kildevand eller sodavand bliver resultatet næsten altid at maven går i uorden. Jeg vil tro at cirka halvdelen af det folk oplever som feriemave, kunne have været undgået hvis man drikker langsomt og venter til vandet er over 10-12 grader i stedet for at kaste en 1½ liters vandflaske, der kommer fra et køleskab og er 2-3 grader, direkte ned i en køre. Lunken vand på flaske slukker osse tørsten og det virker fint for grækerne.
Af lisbeth, københavn
9. februar 2010, kl. 07:54 · Anmeld som upassende Papaya er en superkur. Både som forebyggende og når uheldet er ude. I Indien kan man drikke papayalassi, som er youghurt med papaya. Man kan også tygge papayakernerne. De smager ikke godt, men er virkelig effektive.
Af anonym
12. januar 2009, kl. 18:38 · Anmeld som upassende Vi har altid en lille flaske alkoholbaseret gel med til at gnide hænderne ind i til efter evt. toiletbesøg. Eller bare til brug inden man skal spise.
Vådservietterne som du nævner skal i hvert fald indeholde en eller anden form for alkohol.
Af anonym
12. januar 2009, kl. 14:07 · Anmeld som upassende Er det med cola ikke en skrøne??
Af anonym
11. januar 2009, kl. 20:18 · Anmeld som upassende Hold da alligevel helt op hvor er det den mest ligegyldige artikel jeg har læst i 2009.
Af anonym
11. januar 2009, kl. 19:51 · Anmeld som upassende Jeg bruger tørrede rønnebær imod dårlig mave, kan også bruges forbyggende.
Af anonym
11. januar 2009, kl. 15:33 · Anmeld som upassende Tager du til Egypten, så brug Egyptisk medicin til Egyptisk feriemave. De ved hvad det handler om og har nogle meget dygtige apotekere. Det danske noget du slæber med, hjælper ikke.
Af anonym
11. januar 2009, kl. 12:34 · Anmeld som upassende Ja dette her er et godt råd mod dårlig mave.
Tag en Fernet Branca efter hvert måltid, uanset om du kan lide det eller ej, det skal ikke være den med peppermint smag. og jeg mener hvert måltid.
Og så hold jer væk fra alt vand der ikke er på flasker.